Berejst ”lægemissionær” er stadig i fuld vigør

Speciallæge Michael Harry er trods sine 75 år en meget aktiv prædikant i både
Danmark og Finland. I år er det 30 år siden han nægtede at skrive under på
at ville udføre ”fri” abort”Så siger Herren: Stå ved vejene og se efter, spørg efter de gamle stier, hvor vejen er til alt godt…” Disse ord fra profeten Jeremias dukkede naturligt op i tankerne, da jeg skulle interviewe Michael Harry, en af den karismatiske vækkelses ”grand old men”… Som speciallæge i gynækologi var Michael Harry en af de første der tog afstand fra abortloven i begyndelsen af halvfjerdserne, og som glimrende underviser var han en af hovedaktørerne i tidens gryende karismatiske fornyelse.
Det er en aldrende, men meget livfuld prædikant, der møder mig på Mikkelsbakke Refugium på Mors. I sommer fyldte han 75 år, den 21. juni helt præcis.
Selv om Michael Harry ikke er så meget fremme i kirkelige medier som tidligere, er han særdeles aktiv. Blot ikke så meget i Danmark, selv om briten er dansk statsborger og bosiddende i Aalborg. Med sin charmerende engelske accent fortæller han om den karismatiske vækkelse i Finland, hvis 5 store bevægelser flittigt inviterer ham som hovedtaler på stævner og rådgiver for præster.
I år besøger han ”de tusind søers land” hele 6 gange. Og vækkelsen breder sig både i statskirke og frikirker, fortæller han: Den største bevægelse inden for statskirken tæller 70.000. Den største frikirke er Pinsekirken, som tæller 50.000. Og det i et land med 5,2 mio. indbyggere – færre indbyggere end i Danmark.

Og det er Danmark, der interesserer os lige nu. Hvad skete der den gang i ”de glade halvfjerdsere”, hvad kan vi bruge det til i dag?
Vækkelse koster noget, er Michael Harrys pointe, og han ved, hvad han snakker om:
– I 1973 var jeg ansat på Sønderborg Sygehus. I forbindelse med abortlovgivningens indførelse forlangte Danmarks Lægeforening, at læger skulle skrive under på, om de ville foretage aborter eller ej ved ansøgning om ansættelse på en gynækologisk afdeling – den gang. Hvis man ikke ville foretage abort, var man låst fast i sin karriere og kunne f.eks. ikke blive overlæge.
– Da kom jeg i en samvittighedskonflikt, fortæller Michael Harry: – Jeg havde brug for et ord fra Gud, og det fik jeg: 2. Mosebog kapitel 1, hvor der står om Israels jordemødre i Egypten, da de fik besked om at dræbe alle drengebørn: ”Men jordemødrene frygtede Gud og undlod at gøre, hvad kongen havde befalet dem. Og Gud belønnede jordemødrene”.
– Det blev et Guds ord til mig personligt. Da vidste jeg, at jeg ikke kunne skrive under på, at jeg ville foretage abort! Og da fik jeg problemer med fagforeningen, der anbefalede abort før loven om fri abort blev endelig indført.

Beslutningen fik konsekvenser for Michael Harrys karriere. Efter to år som læge på et hospital i Nazareth i Israel forsøgte han at komme tilbage til en overlægestilling i Danmark:
– Ja, de ville gerne ansætte mig. Men havde jeg ændret indstilling i forhold til 1973? Nej, svarede jeg. Jamen så får du ingen slutstilling, var svaret. Det afgøres af amtet.
– Og da jeg senere forsøgte at få en speciallægepraksis, fik jeg et klart nej fra myndighederne. Og på den måde blev jeg i 1983 skubbet ud i fuld-tidstjeneste som prædikant.
Når du sammenligner med dengang, hvad synes du så om kristnes holdninger til moralske spørgsmål i dag?
– Vi har på mange områder glemt det. Vi er jo bange for at snakke om moral i den åndelige fornyelse. Fordi vi ikke ønsker at lovtrældommen skal komme ind. Men loven er jo god. Det er lovtrældom, der er forkert.

På sine hyppige Finlandsbesøg kommer Michael Harry ofte ud på gymnasier for at advare mod fri sex.
– Jeg fortæller om risikoen for AIDS smitte, selv om de bruger kondom. HIV-virus kan sagtens trænge gennem plastfibrene. Jeg påviser, at et frit sexliv øger risikoen for liv-moderhalskræft hos kvinden. Og at vi på grund af abortlovgivningen står overfor en ”pensionsbombe”. Og når timen er slut, giver eleverne klapsalver.
– De unge er nemlig glade for oplysning. De har svært ved at tale med deres forældre om det. Og menigheden er overforsigtig, siger Michael Harry, der fortsat er lige så optaget af det etiske som den åndelige fornyelse:
– Jeg vælger at kalde det ”åndelig fornyelse” i stedet for ”karismatisk fornyelse”, fordi det, Helligånden gør, er meget mere end at tildele åndelige gaver – ”karismata” betyder jo nådegave.

Michael Harry var oprindelig meget kritisk overfor det karismatiske. Stærkt påvirket af den engelske studenterbevægelse, som havde en meget konservativ opfattelse af Helligånden og mange fordomme overfor f.eks. Pinsebevægelsen. Men på et møde med kristne forretningsfolk hørte han et citat af den legendariske Martin Lloyd Jones, der var læge og blev prædikant: ”Vi bedrøver Helligånden, hvis vi siger, at vi har fået alt når vi er født på ny!” Der gik et lys op for Michael Harry og han gik frem til forbøn i tro på Jesusordene ”tro at du har fået det, så skal du få det”.

Der skete ikke noget lige der, men senere en dag da han gik en tur på gaden for at bede ”kom Helligånden over mig, da jeg begyndte at sige Gud tak for Helligånden”, fortæller han, og fortsætter:
– Og så fik jeg lov til at tale et fremmed sprog…
Michael Harry blev snart en af hovedkræfterne i den karismatiske fornyelse i Danmark. Den begyndte bl.a. i et sommerhus i den vestjyske by Hemmet. Sognepræst Peder Brogaard Andersen fra Skjern havde inviteret Michael Harry sammen med bl.a. sognepræst Stig Christensen fra Sønderborg og nu afdøde Svend Boysen, dengang sognepræst i Give. En stærk nød for kirkens forfald førte til intense samtaler og bønnemøder med stærke Helligåndsoplevelser, som senere udviklede sig til store karismatiske stævner i bl.a. Roskilde Domkirke.
Men hvordan ser en væk-kelsespioner på de åndelige efterdønninger i dag?
– Vi har en tendens til at være mere optaget af oplevelsen i stedet for kilden til oplevelsen, siger Michael Harry efter en kort tænkepause. – Vi skal møde Jesus først og fremmest, for det er ham, der døber med Helligånd og ild.

– I Finland hørte jeg følgende rammende bemærkning: ”Hvis du søger Herren, får du ny kraft, men hvis du søger kraften, får du en ny herre!”
– Spørgsmålet er: Hvor kommer kraften fra? Det er vigtigt, at vi fører fornyelsen tilbage til Guds ord. Overalt hvor der står om Helligåndens dåb, står der, at det er Jesus, der døber.
Og hvordan får vi så Helligånden fra Jesus?
– Der tales så meget om tro i disse dage – og tro er nødvendigt. Men vi skal huske, at Jesus forkyndte omvendelse og tro; omvendelse kom først.
– Derfor må vi også forkynde loven. Paulus siger at loven er en ”tugtemester” til Kristus. Det græske ord for tugtemester er det samme som pædagog. Hvis ikke vi forholder os til loven, kommer vi ikke til Kristus. At tale profetisk er at tale mennesker til omvendelse.
Det kan godt komme til at lyde negativt?
– Nej, det er meget positivt. Vi skal jo huske at Guds godhed leder os til omvendelse. Efter syndserkendelse, bekendelse og et liv, der er omvendelsen værdig, kan vi se tilbage og sige: Det var Gud, der hjalp mig! Og det siger Gud gennem profeten Jeremias jo også: „Omvender du dig, vil jeg omvende dig!“

I dine nyhedsbreve omtaler du depressioner – mærker du noget til det?
– I Finland græder jeg ofte, når jeg forkynder. Men det er ikke derfor; det er Helligånden, tror jeg.
– Men jeg har da oplevet depressioner, f.eks. sidste år, hvor jeg ikke kunne håndtere finnernes store forventninger. Så da jeg bestilte billetten tegnede jeg samtidig en afbestil-lingsforsikring. Jeg var så tynget. Men så var der en, som gav mig et vers fra Johannes’ Åbenbaring: „Se, jeg har stillet dig foran en åben dør som ingen kan lukke… vel er din kraft kun liden, men du har holdt fast i mit ord“ osv. Så jeg rejste. Og da jeg ankom til Finland, lettede det.
Men er det ikke ”tungt” i Finland?
– Nej, slet ikke. Der er en stor åbenhed der. Det er i Danmark der er tungt.
Danmark har Michael Harry dog ikke opgivet. Han rejser flittigt til stuemøder rundt om i Danmark og kommer fast i Markuskirken i Aalborg – når den berejste ”lægemissionær” ellers er hjemme.